top

 

Nyhedsbrev december 2009

Kære medejere.

Vi kan glæde jer med, at Rågeleje Klit igen har fortjent en ”Silwer Crown Award” for 2010.

Det kan vi bl.a. takke vores altid smilende og servicemindede personale i Receptionen for.

Det er derfor med vemod, vi må tage afsked med Marianne, der sender jer denne hilsen.

Kære ejere.

Efter 5 ½ gode år i receptionen på Rågeleje Klit,
har jeg nu valgt at gå på efterløn.

Tak til jer alle for et godt samarbejde samt mange hyggelige ”snakke”.
I ønskes alt det bedste i tiden fremover på Rågeleje Klit.

Med venlig hilsen

Marianne

 

I indeværende år har vi foretaget få, men store renoveringer.

Køkkenet i A 5 er færdigt og det sidste køkken i A 6 vil blive renoveret til foråret 2010.

Jørgen Nielsen er i gang med at male indvendigt.

Køkkenet i B 7 og B 6 har fået den store omgang.

Køkkenlågerne er malet og der er monteret nye greb på.
Samtidig er der lagt ny køkkenbordsplade på, ny vandhane.
Lysstofrør under køkkenskabene er udskiftet med spots.

Vi forventer, at vi i weekenden 27. – 28. februar 2010 lægger hus til det årlige medlemsmøde i Dansk Timeshareejer Forening.

Med udgangen af december måned 2009 ændres ruten for bus 360.
Fremover vil den kun køre mellem Helsinge og Rågeleje Klit og ikke som nu fra Hillerød til Rågeleje Klit.

Bestyrelsen ønsker jer alle og jeres familie en god jul og et godt nytår.