Ejerinfo​

​Ejeroplysninger​

Som ejer er det op til dig at tilsikre, at ejeroplysninger er korrekte til enhver tid. Dette omfatter ændringer til adresse, e-mail og telefoni-data.

​

Øvrige stamdata især lejlighedsoplysninger vedligeholdes af receptionen.

​

Har du solgt din lejligheds uge skal du huske at anmelde ejerskifte til ejerforeningen med angivelse af den nye ejers navn og adresse, osv. se vedtægternes § 4.4 samt framelde den i Gribskov kommune.

Oplysninger om dit ophold til receptionen før ankomstdagen​

Receptionen vil være overordentligt taknemmelig for at modtage information om din ankomst og om dine ønsker, så lejligheden ved ankomst er udstyret med sengetøj og håndklæder - hvis der ønskes linnedpakker - der i antal matcher lejlighedens beboere. Har du ønsker ekstraudstyr – f.eks. barnestol og barneseng, vil dette også være placeret i lejligheden ved ankomst.

​

Er der andre end dig selv, der skal benytte lejligheden i den givne uge, er dette også vigtigt at informere receptionen herom før ankomst.

​​

Praktisk information om check ind og check ud​

Receptionen er åben fra 15.00 – 16.30 på ankomstdagen og her henter du nøgler til lejligheden. Receptionen vil i forbindelse med udlevering af nøgler sikre, at du får den nødvendige information om dit ophold.

​

Når du flytter ind i lejligheden, må du meget gerne tjekke om alt er som du forventer omkring rengøring og udstyr i lejligheden. For din egen skyld gennemlæs informationsmappen, som ligger i lejligheden og få styr på de praktiske oplysninger for dit ophold.

​

Hvis du konstaterer fejl og mangler på ankomstdagen eller senere under dit ophold skal du kontakte receptionen i åbningstiden. Småting vil vores vicevært Thomas Glargaard Hansen eller centerlederen tage sig af. Ved nødsituationen se informationsmappen.

​

Ved større skader/uheld er det centerlederen/ viceværten som står for henvendelse til håndværkere.

​

I receptionen har vi et antal Google Chromecast du kan låne, så du har mulighed for streaming af egen Tv-kanaler.

​

Der er en P-plads pr lejlighed med lejlighedsnummer på muren og sørg venligst for at parkere midt i båsen, så der er plads til alle.

​

I hver lejlighed er der brandslukningsudstyr. Dette må ikke fjernes fra lejligheden.

Hvis du ønsker at reservere/ bruge cafeen så kontakt receptionen hurtigst under dit ophold især i højsæsonen.

​

Som ejer af en lejligheds uge på Rågeleje Klit har du mulighed for en masse spændende oplevelser i nærområdet og Nordsjælland. Der er lavet vandre/ & cykelruter. Der findes desuden en række aktuelle tilbud og brochurer i receptionen til gratis benyttelse. 

​

Besøg Visit Nordsjælland

​

Ved tidlig check ud – husk at få koden til nøgleboksen i receptionen, så du selv kan aflevere nøglen. Husk også at informere receptionen om eventuelle fejl og mangler ved lejligheden opstået under dit ophold.

​

Værd at vide om forpligtelser som ejer​

Ved erhvervelse af en timeshare andel i Feriecenter Rågeleje Klit, er man forpligtet til at være medlem af foreningen se vedtægterne §4. under fanen "OM FORENINGEN"

​

Kommer man i restance overfor ejerforeningen, er medlemmet uberettiget til selv eller andre, at anvende timeshare-andelen se vedtægterne §7. Derfor tilmeld så vidt muligt dine betalinger til Betalings Service, for at undgå at komme i restance.

​​

Information fra bestyrelsen​

Information fra bestyrelsen gives løbende i nyhedsbreve og beretningen på den årlige generalforsamling. Se under "NYHEDER".​

​

Generalforsamling​

Generalforsamlinger skal afholdes i Nordsjælland eller Storkøbenhavn, hvert år inden udgangen af maj måned - se vedtægterne §8.2. under fanen "OM FORENINGEN"

​

Forslag, et medlem ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være foreningens bestyrelse i hænde senest en 1. februar - se vedtægterne §9.2​. under fanen "OM FORENINGEN"

​Favør priser for at leje af yder ugerne 1-19 & 40-50

​

For ejerne​

​* Ring og bestil fra 1. oktober til kommende år

Der er tale om et begrænset antal uger og prisen er:

​

År 2026 priser (klik her) gældende for tilmeldte foreninger.

​

Prisen er inkl. el, vand og slutrengøring.

​

Sengelinned & håndklæder kan lejes, eller medbringes (se pris under udlejning)

Feriecenter Rågeleje Klit

Rågeleje Strandvej 91, 3210 Vejby

Se rutevejledning

Kontorets åbningstider

Mandag - fredag: 10.00 -12.00
Lørdag: 09.00 - 11.00 og 15.00 -16.30.

Søndag: LUKKET

white-facebook-fill2​

Kontakt os

Telefon: 48 71 76 61

​

E-mail

Reception: reception@raageleje-klit.dk

Bogholderi: bogholderi@raageleje-klit.dk

CVR-nummer: 19067890